Når kroppen husker det, sindet vil glemme

At være præget af traumer eller kompleks PTSD er ikke altid noget, man selv er bevidst om. Der behøver ikke at have været én bestemt hændelse, som står tydeligt frem. Kompleks PTSD kan udvikle sig efter længerevarende eller gentagne traumatiske belastninger og kan påvirke både følelsesregulering, selvopfattelse og relationer.

Fortiden er måske ovre. Du tænker måske, at du ikke burde reagere, som du gør. Men kroppen kan fortælle en anden historie. Den spænder op. Den trækker sig sammen. Den holder vejret.

Heling efter en traumatisk opvækst eller en belastende periode i livet handler derfor ikke kun om at forstå det, der er sket. Det handler også om langsomt at genopbygge en tryg forbindelse til din egen krop – og til andre mennesker.

Når du bliver fanget af gamle følelser

Uden at du selv vælger det, bliver du fanget i gamle følelser i kroppen. Et ord, et blik, en lugt, en lyd – og pludselig er du et andet sted. Dit hjerte banker. En ubehagelig uro breder sig i maven. Du trækker dig væk eller reagerer kraftigere, end du selv forstår.

Du kan genkende det på at:

  • Du bliver let trigget.
  • Du søger drama for at få udløst den ophobede spænding
  • Du selvmedicinere
  • Du føler, at du mister kontrollen.
  • Du bliver overvældet – eller lukker helt ned.

Du prøver måske at tale dig selv til ro

Det er irrationelt, fordi kroppen ikke forstår ord, men den forstår tonefald, åndedræt, berøring (hvor du giver lov) Kroppens opgave er at beskytte dig og det gør den ved at bruge urgamle strategier fra et system. Den gemmer sig, kæmper, fryser eller løber væk – også selvom du ikke bevidst vælger det. Her er to øvelser, som er på et sprog din krop forstår, klappe krop og en åndedrætsøvelse.

Hvorfor føles traume relaterede reaktioner så fysisk

Når du har PTSD eller Komplekst-PTSD/traumer, er dit nervesystem stadig låst fast i fortidens alarmberedskab. Når noget minder om det, du engang oplevede – en lugt, en tone, en følelse – reagerer kroppen, som om det stadig sker.

Nervesystemets reaktioner:

  • Kamp/flugt – Hjertebanken, uro, stress, tankemylder, overpræstation.
  • Frys/dissociation – Følelsesløshed, træthed, distance, manglende fornemmelse af kroppen.
  • Pleasen (fawn-respons) – Overtilpasning, svært ved at sige nej, konstant scanning af andres behov.

Det er ikke din skyld!!!!
Men det er dit ansvar, hvis du vil begynde at bryde mønsteret.

Når kroppen er bange, forstår den ikke ord. Den forstår kun sansninger.

Åndedræt – Fortæller kroppen, at den er i sikkerhed.

Berøring – Hjælper nervesystemet med at regulere sig.

Bevægelse – Frigør fastlåste følelser og spændinger.

Traumer sidder først og fremmest i kroppen selv om mange tror de kun i hovedet – Derfor kan vi ikke snakke os ud af PTSD.

 

Forestil dig, at du har en vild hund. Den har levet på gaden i årevis. Den har lært, at mennesker er farlige, at mad er usikker, at det er bedst at være på vagt.

Hver dag prøver du at vise den, at den er tryg.

  • Du taler blidt til den.
  • Du rækker en hånd frem.
  • Du venter på, at den tør komme tættere på.

En del jeg har mødt med C-PTSD har svært ved at ligge på en briks – det kan føles udsat, sårbart, klaustrofobisk. Derfor arbejder vi på gulvet med en kombination af fascial flow, bindevævsbevægelse, yoga og Manuvision traumeterapi.

 

DSC03876

Når du har PTSD, har din krop lært at beskytte dig. Heling handler ikke kun om at overleve, men om at leve og forbinde sig – til dig selv, til andre og til trygge relationer. Det er noget, kroppen langsomt skal lære igen.

DSC03453

En helhedsorienteret tilgang til forandring

Hvis du oplever, at stress styrer din hverdag, kan du gennem en holistisk tilgang genoprette kontakten til dig selv og finde veje til ro og trivsel. Jeg tilbyder et trygt rum, hvor vi sammen arbejder med at løsne stressens greb og skabe en vej tilbage til din egen indre balance.

Jeg kombinerer neuroaffektiv psykoterapi, kropsterapi og polyvagal teori for at skabe en tryg ramme, hvor vi kan arbejde med dine mønstre, følelser og nervesystem. Gennem blid yoga og Fascial Flow®-bevægelse frigør vi spændinger og genskaber balance mellem krop og sind.

Mit arbejde er forankret i traumeterapi, hvor vi nænsomt bearbejder gamle sår og skaber nye, sunde handlemønstre. Med nærvær og støtte hjælper jeg dig med at finde hjem i dig selv igen.

Har du oplevet at miste kontakten til din egen krop?

Bliv klogere på, hvordan hjernen og nervesystemet påvirker din kontakt til kroppen. Med enkle forklaringer og praktiske øvelser hjælper bogen dig mod mere ro, balance og nærvær i hverdagen.

Pris: 265 kr. inkl. fragt