Lær at lytte til kroppen - Hvis du har mistet kontakten – se mere under Workshops & Gruppeforløb 2025/26

livskriser

Når livet tager en uventet drejning

En livskrise opstår, når vi møder en situation, der ryster vores fundament og udfordrer vores hidtidige måde at forstå os selv og verden på. Livskriser kan være forbundet med store livsændringer, tab, sygdom, identitetskriser eller andre begivenheder, der vækker stærke følelser af sorg, frygt, frustration eller tomhed. Livskriser kan være både pludselige og gradvist opståede. De kan blandt andet inkludere:

Eksistentielle kriser

Når vi begynder at stille spørgsmål til vores livs mening, vores identitet eller retning i livet.

Relationelle kriser

Skilsmisse, konflikter i familien eller venskaber, der går i opløsning.

Sundhedskriser

At blive ramt af sygdom eller opleve fysisk eller psykisk svækkelse.

Tab og sorg

Dødsfald, tab af job, økonomiske problemer eller tab af drømme og håb.

Livsovergange

Overgangen fra ungdom til voksenliv, midtvejskriser eller pensionering.

Selvom livskriser kan være smertefulde, kan de også være en mulighed for udvikling og fornyelse. Gennem terapi kan man få støtte til at forstå og bearbejde krisen, regulere nervesystemet og finde nye strategier til at navigere i livet. En kropsorienteret tilgang kan hjælpe med at genopbygge tryghed i kroppen og være et anker, så man får overskud til at kunne være med følelser og lærer at skabe bevægelse og ressourcer i kroppen og i følelserne.

Vi oplever alle livskriser og sorg – det er en uundgåelig del af livet. Ingen har lovet os, at livet skal være let. Virkeligheden kan i perioder være mørkt, uoverskuelig og meget svær at bære.

Jeg har selv oplevet flere livskriser i mit liv – skilsmisse, dødsfald, sygdom hos nære pårørende og min egen brystkræftdiagnose i 2022. Alle kriser har rystet mig men også givet mig en viden og en visdom om livet. Alle kriser har taget tid og tålmodighed at acceptere. Det har været en proces at lære de nye versioner af mig og livet at kende på den gode måde. Hvordan vi kommer igennem sorg og kriser er meget individuelt og skal mødes individuelt. Men det er altid godt at følges med nogen, hvor du kan læne dig ind i deres nervesystem og hvile en stund.

Vi får det ikke bedre af at lave ingenting

Ved at bevidst at arbejde med at små ting i hverdagen der giver ro i kroppen og nydelse kan man potentielt reducere de negative tanker og følelser, der er forbundet med sorg, og fremme en mere afbalanceret mental tilstand.

Når vi finder en aktivitet, som at strikke, lægge et puslespil, fiske, gå i naturen arbejder vi med hjernens indre navigationssystem også kaldet DMN – Når vi grubler meget, så er det det netværk vi styrker.

Default Mode Network (DMN)

Default Mode Network (DMN) er et af hjernens store netværk og spiller en central rolle i vores evne til at reflektere, dagdrømme, tænke over os selv og forstå andres intentioner. DMN er mest aktiv, når vi ikke er optaget af en specifik opgave, men i stedet befinder os i en tilstand af indadvendt opmærksomhed – for eksempel når vi hviler, grubler eller lader tankerne vandre.

Hvad sker der, når DMN er meget aktiv?

Et meget aktivt DMN kan føre til:

Overdreven selvanalyse, hvor vi bliver fanget i vores egne tanker.
Tendens til at gruble eller bekymre os om fortiden og fremtiden.
Øget selvbevidsthed, der kan tippe over i selvkritik.
En oplevelse af at være “fanget i sit hoved” frem for at være nærværende i kroppen.

Hvad sker der, når vi balancerer DMN?

Når vi formår at skifte fleksibelt mellem DMN og de mere opgaveorienterede netværk i hjernen, oplever vi en sund balance mellem refleksion og handling. Det betyder, at vi kan:

Reflektere uden at sidde fast i tanker og bekymringer.
Være åbne over for omverdenen og mere tilstede i kroppen.
Opleve en naturlig flow-tilstand, hvor tanker og handlinger harmonerer.
Forbinde os mere autentisk med andre uden at være fanget i selvfokuser

Hvordan kan vi træne en sund DMN-balance?

For at mindske overaktiv selvanalyse og støtte en mere afbalanceret hjernefunktion kan vi:

Bevæge os og sanse verden omkring os – fx via natur, dans, yoga eller kropsbevidsthed.
Engagere os i kreative eller sanselige aktiviteter – musik, kunst eller håndarbejde kan hjælpe med at “udvide” bevidstheden væk fra grublerier.
Meditation og nærværstræning – særligt kropsbaseret mindfulness kan hjælpe med at skifte fokus fra tankestrømme til sanseoplevelser.
Dyrke relationer og fællesskab – interaktion med andre kan give en følelse af forbundethed og flytte opmærksomheden væk fra overdreven introspektion

Når man er ramt af en livskrise og er i sorg

Sorg er individuel, ikke en lineær proces. Men det kan være en trøst at vide at der er normalt og at der er en “model” . Hvor længe processen vare er individuelt og sorg/tab går aldrig helt over, men vi kan lære at være med sorgen. Her er modellen, der måske kan give en retning.

Chok/Benægtelse: Følelse af lammelse og uvirkelighed.
Reaktion: Vrede, tristhed, skyld, forvirring.
Bearbejdning: Accept og følelsesmæssig bearbejdning.
Nyorientering: Nye måder at leve med tabet, fokus på fremtiden.

Vigtigt: Sorg er personlig; ingen “rigtig” måde. Faser opleves forskelligt, kan springes over. Det er en myte at man ikke kan styre sin sorg, og at det er sorgen der styrer dig. Det er derfor vigtigt at arbejde og finde med de SMÅ ting i hverdagen der er med til at finde fodfæste i den nye hverdag.

En helhedsorienteret tilgang til forandring

Jeg kombinerer neuroaffektiv psykoterapi, kropsterapi og polyvagal teori for at skabe en tryg ramme, hvor vi kan arbejde med dine mønstre, følelser og nervesystem. Gennem blid yoga og Fascial Flow®-bevægelse frigør vi spændinger og genskaber balance mellem krop og sind.

Mit arbejde er forankret i traumeterapi, hvor vi nænsomt bearbejder gamle sår og skaber nye, sunde handlemønstre. Med nærvær og støtte hjælper jeg dig med at finde hjem i dig selv igen.

Hvis du er klar til at tage det første skridt, så send mig en mail – vi kan tage en uforpligtende snak.