Forløb - Supervision - Undervisning

Forstå vrede

Vrede er en naturlig følelse, der kan hjælpe os med at sætte grænser, udtrykke vores behov og beskytte os selv. Men når vrede bliver uhåndterbar, gentagen eller udløses af små ting, kan den være et tegn på dybere liggende mønstre, ofte forbundet med tidlige tilknytningserfaringer og ubevidste følelsesmæssige processer. I terapi, der kombinerer arbejde med vrede, grænser og begrebet “indre barn”, arbejder vi med disse dybereliggende mønstre for at hjælpe dig med at få bedre kontrol over din vrede og reaktioner.

Vrede og tilknytning

Vores tidlige tilknytningserfaringer med forældre eller primære omsorgspersoner har stor betydning for, hvordan vi lærer at håndtere vrede. Hvis vi som børn har følt os overset, ikke forstået eller har oplevet følelsesmæssig afstand, kan vi udvikle usunde mønstre for at beskytte os mod afvisning eller skuffelse. Vrede kan derfor være en forsvarsmekanisme – et forsøg på at få opmærksomhed, blive set eller forsvare vores grænser, når vi føler os truet. I terapi undersøger vi, hvordan disse tidlige erfaringer påvirker din måde at reagere på vrede og konflikt som voksen.

Tilknytningsmønstre og grænser

Mange af de grænsemæssige udfordringer, vi møder som voksne, kan relateres til de tilknytningsmønstre, vi har dannet i barndommen. Hvis vi har oplevet usikker eller uforudsigelig tilknytning, kan det føre til, at vi enten overskrider andres grænser (for at få vores behov opfyldt) eller undertrykker vores egne (af frygt for at blive afvist eller forladt). I terapi hjælper vi dig med at identificere og ændre de mønstre, der stammer fra tidlige relationer, så du kan lære at sætte sunde grænser og udtrykke vrede på en konstruktiv måde.

Skyggearbejde

Skyggearbejde er en proces, hvor vi bringer de ubevidste, undertrykte sider af os selv frem i lyset – ofte de aspekter, vi har svært ved at acceptere. Vrede kan være en del af denne skygge, især hvis vi har lært, at vrede er farlig eller uacceptabel. I forbindelse med indre barn-arbejde ser vi på, hvordan din barndoms oplevelser kan have skabt et forhold til vrede, som du ikke har haft mulighed for at bearbejde. Vores indre barn er den del af os, der bærer på de sår og behov, vi måske ikke fik opfyldt i barndommen. Når vi arbejder med det indre barn, kan vi begynde at helbrede gamle sår og give den del af os selv den opmærksomhed, den ikke fik som barn – herunder en sund måde at udtrykke vrede på.

Hvordan kan terapi hjælpe?

Gennem terapi kan du lære at:

  • Genkende og forstå dine vrede-mønstre, så du bedre kan forstå, hvad der trigger din vrede, og hvordan du kan reagere på en konstruktiv måde.
  • Hele gamle tilknytningssår ved at bearbejde de tidlige relationer, der har formet din måde at håndtere vrede og sætte grænser på.
  • Integrere det indre barn ved at genkende de behov og følelser, som ikke blev mødt i barndommen, og give dig selv tilladelse til at udtrykke vrede på en sund måde.
  • Sætte sunde grænser uden frygt for at blive afvist eller ignoreret, og lære at beskytte dig selv på en respektfuld måde.
  • Arbejde med din krop ved at løsne op for fysiske spændinger og lære at regulere dit nervesystem, så du kan opnå dyb afslapning og ro.

Terapi med fokus på vrede, grænser og indre barn-arbejde skaber mulighed for at forvandle gamle, uhensigtsmæssige mønstre og finde en mere balanceret måde at reagere på. Gennem kropsterapi, samtale og skyggearbejde får du mulighed for at forstå, bearbejde og udtrykke dine følelser på en sund måde, hvilket skaber en dybdegående heling af både krop, sind og sjæl.

En helhedsorienteret tilgang til forandring

Jeg kombinerer neuroaffektiv psykoterapi, kropsterapi og polyvagal teori for at skabe en tryg ramme, hvor vi kan arbejde med dine mønstre, følelser og nervesystem. Gennem blid yoga og Fascial Flow®-bevægelse frigør vi spændinger og genskaber balance mellem krop og sind.

Mit arbejde er forankret i traumeterapi, hvor vi nænsomt bearbejder gamle sår og skaber nye, sunde handlemønstre. Med nærvær og støtte hjælper jeg dig med at finde hjem i dig selv igen.

Hvis du er klar til at tage det første skridt, så send mig en mail – vi kan tage en uforpligtende snak.

Har du oplevet at miste kontakten til din egen krop?

Denne bog giver dig en letforståelig vejledning til at forstå, hvordan hjernen og nervesystemet spiller en afgørende rolle for din kropsfornemmelse.
 
Med enkle forklaringer og praktiske øvelser lærer du, hvordan du kan genvinde balance og nærvær i kroppen. Især når stress, traumer eller et travlt liv har fjernet dig fra din kropslige bevidsthed, guider denne bog dig skridt for skridt til en dybere kropsforbindelse.
 
Pris: 265 inkl. fragt