Jeg tænker at du har mødt skam, og hvis du kan huske den, så ved du at det er en af de sværeste følelser at håndtere. Skam er en dybt menneskelig følelse, der spiller en afgørende rolle i vores selvforståelse og sociale relationer. Den kan både være en sund reguleringsmekanisme og en destruktiv kraft, der låser os fast i følelsen af at være forkerte, uelskede eller uacceptable.

To vigtige teoretikere inden for skam-forståelse er Lars J. Sørensen og Marta Cullberg Weston, beskriver begge skam som en grundlæggende følelse, der påvirker vores identitet, selvbillede og relationer. 

Skam som en eksistentiel følelse

Skam er som en dybt eksistentiel følelse, der opstår, når vi føler os utilstrækkelige eller afviste i vores relationer.

Lars Sørensen arbejder med begreberne hvid skam, rød skam og sort skam, som forklarer forskellige måder, hvorpå skam kan opleves og påvirke os.

Rød skam – Den sunde skam.

Rød skam er den naturlige og sunde skam, som vi alle har brug for. Den hjælper os med at navigere i sociale sammenhænge og viser os, hvor vores grænser går.

Eksempel: Hvis du kommer til at sige noget sårende til en ven og bagefter mærker en indre fortrydelse og et ønske om at gøre det godt igen, så er det rød skam, der hjælper dig med at regulere din adfærd.

Rød skam er forbundet med empati og evnen til at være en del af et fællesskab. Den bliver dog problematisk, hvis den bliver overdrevet, så vi konstant føler, at vi gør noget forkert – også når vi ikke har gjort noget galt.

Sort skam – Den ødelæggende skam.

Sort skam er den giftige og destruktive skam, der kan opstå gennem gentagen ydmygelse, afvisning eller traumer.

Eksempel: Et barn, der vokser op med kritiske forældre, som aldrig anerkender dets følelser eller behov, kan udvikle en grundlæggende følelse af forkerthed. Sort skam skaber en dyb identitetsfølelse af at være uværdig og kan føre til:

• Lavt selvværd
• Perfektionisme og overtilpasning
• Selvdestruktiv adfærd (selvskade, spiseforstyrrelser, misbrug)
• Social tilbagetrækning

Sort skam er ofte ikke bevidst, men sidder i kroppen som en kronisk spænding, en indre uro eller et behov for at skjule sig.

Hvid skam

Skammen, der fortrænges

Hvid skam er den skam, vi ikke mærker, fordi vi har fortrængt den. I stedet viser den sig i form af andre forsvarsmekanismer, såsom:

• Arrogance og bedrevidenhed – Hvis jeg nedgør andre, undgår jeg at mærke min egen skam.
• Aggression og vrede – Hvis jeg angriber først, bliver jeg ikke afsløret.
• Fornægtelse – Jeg nægter at indrømme fejl eller sårbarhed.

Hvid skam ses ofte hos mennesker, der har oplevet svær skam i barndommen, men som har lært at overleve ved at lukke ned for følelsen.

Eksempel: En person, der blev mobbet i skolen, men i dag fremstår hård og uanfægtet, kan have udviklet hvid skam som en beskyttelsesmekanisme.

Men skammen forsvinder ikke – den ligger stadig i kroppen og kan føre til følelsesmæssig afkobling eller relationelle problemer.

Marta Cullberg Weston: Skam og den tidlige tilknytning

Den svenske psykolog Marta Cullberg Weston forbinder skam med tilknytning og tidlig udvikling. Hun beskriver, hvordan skam opstår, når et barn oplever, at det ikke bliver mødt følelsesmæssigt af sine omsorgspersoner.

Barnet lærer, at:

• Mine følelser er forkerte.
• Jeg er ikke værd at elske, som jeg er.
• Hvis jeg viser mit sande jeg, bliver jeg afvist.
• Dette skaber en grundlæggende skamfølelse, der kan følge os hele livet og påvirke vores evne til at skabe trygge relationer.

Skam i kroppen – hvordan nervesystemet reagerer

• Skam er ikke kun en tanke – den sidder i kroppen. Når vi oplever skam, går vores nervesystem i kamp, flugt eller frys:
• Kamp/flugt (sympatisk aktivering) – Vi forsøger at undgå skam ved at præstere, kontrollere eller distancere os fra den.
• Frys (dorsal vagus-aktivering) – Vi trækker os væk, bliver følelsesløse eller dissocierer for at slippe for smerten.
• Pleasen (fawn-respons) – Vi forsøger at undgå skam ved at tilpasse os andre og gøre os selv usynlige.

Dette forklarer, hvorfor skam kan være så lammende – den låser os fast i et overlevelsesmønster, hvor vi enten kæmper for at bevise vores værd, flygter fra vores følelser eller lukker ned.

Hvordan arbejder vi med skam kropsligt?

Fordi skam sidder i kroppen, kan vi ikke kun tale os ud af den – vi må arbejde med den gennem kroppen og nervesystemet.

• Mærk skammen uden at flygte fra den
• Læg en hånd på brystet eller maven og træk vejret dybt.
• Læg mærke til, hvor i kroppen skammen sidder – som en sammentrækning, uro eller tunghed.
• Sig til dig selv: “Jeg ser dig. Jeg er her.”

Dette kan hjælpe dig med at blive i følelsen uden at lade den overvælde dig.

Bevægelse og kropskontakt

• Ryst kroppen blidt for at slippe fastlåste skamfølelser.
• Stræk dig og åbn brystet for at modvirke skammens naturlige kropsholdning (sammentrukne skuldre).
• Få manuel terapi (fx en kropsbehandling), hvor kroppen får lov at give slip på spændinger forbundet med skam.

Skab nye erfaringer gennem relationer

Da skam ofte opstår i relationer, heles den også i trygge relationer. At blive mødt med accept, spejling og kærlighed kan hjælpe med at opløse gammel skam.

Øvelse:

• Del en skamfuld oplevelse med en, du stoler på.
• Læg mærke til, hvordan det føles at blive mødt uden fordømmelse.

Dette sender et signal til dit nervesystem om, at du ikke længere er alene med skammen.

Fra skam til selvaccept

Skam er en del af det at være menneske – men den behøver ikke styre vores liv. Når vi begynder at møde skammen med bevidsthed, kropslig forløsning og relationel spejling, kan vi langsomt bryde dens magt og finde tilbage til os selv.

Når vi skaber en tryg kontakt til kroppen og vores nervesystem, begynder vi at:

• Få en dybere følelse af selvværd
• Opleve mindre behov for at skjule eller overpræstere
• Mærke større frihed i vores relationer
• Vende tilbage til vores naturlige flow og livskraft

“Skam er ikke en sandhed – det er en gammel overlevelsesstrategi. Og den kan opløses, når vi møder den med omsorg, bevidsthed og kropslig forløsning.”

Vil du arbejde med din skam gennem en kropslig tilgang?
Jeg tilbyder forløb, hvor vi arbejder med nervesystemet, skamforløsning og kropskontakt gennem en neuroaffektiv og kropsterapeutisk metode.