Bettina Højsgaard
Gennem hele mit liv har jeg været dybt fascineret af mennesker og de forbindelser, vi deler med hinanden og med os selv. Min passion og nysgerrighed for vores adfærd og de mønstre, der former os, har drevet mig i min udforskning af menneskesindet.
Jeg nyder at følge med i de veje, der åbner sig, og at være en støtte for mine klienter, når de modigt bevæger sig mod deres drømme og mål.
Min egen rejse har været ført og forført mig i flere retninger, men fælles for dem alle har været menneskets psyke og forståelse af samspillet mellem krop, sind og sjæl og livskraft. Tilsammen er det blevet den “vidensbank” jeg driver min klinik fra. Min nysgerrighed ført mig gennem en række forskellige uddannelser og erfaringer, og jeg fortsætter stadig med at lære og udvikle mig.
De sidste 15 år har jeg brugt på at arbejde med en bred vifte af klienter, lige fra børn til voksne, der står over for udfordringer som stress, traumer, kompleks PTSD, ADHD, autisme og angst. Jeg værdsætter den alsidighed, som mit arbejde bringer med sig, og jeg nyder at samarbejde med forskellige partnere, herunder Blume support, Lyngby Kommune og BlackBird Institute ved Fie Hørby, hvor jeg faciliterer både individuelle forløb og gruppeaktiviteter. Desuden deler jeg løbende min viden gennem workshops og gruppeforløb, hvilket giver mig mulighed for at bidrage til andres vækst og udvikling.
På papiret og mellem linierne
Udover det der har et officielt stempel, så er jeg 55 år, bor sammen med John og vores 2 hunde. Vi har sammen en masse dejlige børn, der alle er flyttet fra vores rede. Jeg nyder naturen og bruger den dagligt. Bornholm er ynglingsøen, der også giver os rig mulighed for at være tæt på vand og natur.
Du er meget velkommen
Du er hjertelig velkommen i min klinik i individuel terapi og selvfølgelig også på mine workshops og på mine gruppeforløb. Jeg glæder mig til at møde dig. Husk, du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis der er noget du gerne vil vide mere om.
Kærligst Bettina Højsgaard