Forestil dig at kroppen er et hus og det hus er besat af fjende, så kan du ikke komme ind i huset. Du er i alarmberedskab, skal du kæmpe eller flygte. SÅ det eneste du kan gøre er at være er uden for huset. Du passer hele tiden på at der ikke kommer nogen ind i huset og samtidig kan du ikke være i huset fordi der er fjenden.
Der er ingen fred nogen steder. Der er en følelse af uro hele tiden og være uden for sig selv, let til vrede og angst. Konstant høj hjertebanken. Pulsen er høj og man har let til vrede og angst. Det gør at det kan være ubehageligt at mærke sig selv. Det er normalt når man har været ude for et traume. Nervesystemet har kæmpet for dig, det har sørget for at du har overlevet. Skammen der kan være forbundet med traumet, skal du vide.
Når et menneske er udsat for et traume er der stor forskel på hvordan det menneske har haft mulighed for at agere i situationerne. De mennesker der har brugt ”sammentrækningen” til noget – eks. løbe, slå, slås så vil sammentrækningen være på en anden måde bagefter. Ift. at stivne. Dit system øver sig i, ikke at bide på krogen. Så når du mærker uro kan du øve dig i at mærke mine fødder, mit åndedræt, på den måde bliver du ikke bliver kapret.
Den del af nervesystem der vurdere om vi føler os trygge er det hurtigste system vi besidder. Det spænder af, hvis det har oplevelsen af at møde en ven, det spænder op hvis det opleves som en fjende.
Inden vi når tænke om det er en ven eller en fjende så kroppen allerede i gang med at spænde op så den kan mobilisere kræfter til at løbe, eller modsat, slappe af, hvis det opleves trygt. Så kommer der en følelse som så til sidst sætter tanker i gang.
- Tænke
- Føle
- Sanse
Opmærksomhed er med til at ”hacke” nervesystemet. At give opmærksomhed til den situation vi er i, bare sanse den og skabe kontakt til det sted i kroppen. Når vi sanser sammentrækningen, når vi giver tid til at mærke den, så har musklen en tendens til at slippe. Der bliver sendt besked til hjernen om at den ikke behøver at sende stresshormon kavaleriet ud.
Det er vigtigt at motionere opmærksomheds musklen. Eks. hvor længe kan du mærke dine fødder inden en tanke dukker op?
For at skabe en forbindelse mellem hoved og krop er det vigtigt at have en praksis hver dag. På sigt vil vi ikke på samme måde blive taget af andres negative manifestationer. andres vrede, andres angst, eller negative følelsestilstand.
Nervesystemet
Hvis du lever i en verden hvor du føler utryghed Så begynder du at trække dig sammen. Når vi arbejder med kroppen så arbejder vi ind i sammentrækningen, for at finde det sted hvor der er noget der kan udvide sig.
Eks. skulderne oppe ved ørene. Beskyttelse af vores hals og bryst område. Hvis vi håber til brystet åbner vi til hjertet og det der kan relatere og det der kan skabe forbindelse. Hvis vi ikke er blevet mødt der af andre mennesker, så beskytter vi det sted og lukker til det sted. Solar plexus, vejrtrækning og med tiden kan der opstå et muskelpanser.
For at få et balanceret nervesystem bruger vi legen, ”gymnasticere” af nervesystemet. Titte – bøh legen med små børn er vigtig, den er med til at pendulere i mellem det sympatiske og det parasympatiske nervesystem. Begge nervesystemer skal aktiveres, for at livet bliver levende. Når et menneske har PTSD sidder det fast i traumet og der er ingen bevægelse og derfor føles livet ofte ikke levende.
Hvad gør behandlingen?
Det jeg gør som behandlere er at lægge hånden på. Når jeg lægger hånden på kan jeg bede dig om at komme ned og mærke det område hvor min hånd er. Du får en mulighed for at mærke kroppen og musklen. Når musklen spænder af, bliver der sendt besked til hjernen om at nu kan den godt slappe af. Den sansning bliver gemt/ lagret i hukommelsen.
Så når jeg kontakter din ”sammentrækning”, så kontakter jeg det nervesystem der i sin tid skabte sammentrækningen. Med tryk, berøring og ord kan den begynde at slippe og nervesystemet kan begynde at slappe af.
Kilde: ManuVisions arbejde med traumeramte veteraner
